Svar: Heldigvis vælger du midlet ud fra det, du kan se og observere, så du skal ikke kende navne på hverken planter eller sygdomme. Det er logisk, når først du kommer i gang og du kan ikke skade noget ved at vælge forkert. Hvis midlet ikke passer på situationen, så har det ingen effekt, så det er det værste, der kan ske.

Svar: Jeg vil anbefale dig at tage dette med i din rejse med din nye have. Den mulighed du får ved at hjælpe haven hurtigere i balance samtidig med at du sætter dit præg på haven det kalder jeg en ”win – win” situation. Du skal sikkert både flytte planter og beskære nogle, så der har du allerede nytte af kurset og de midler, der følger med.

Svar: Med de frekvensbehandlede midler imiterer vi naturen og hjælper den ud fra egne præmisser. En af metoderne er fx at give tomatplanterne det middel, der er fremstillet fra basilikum. Vi ved, at basilikum og tomater er nytteplanter for hinanden og med det middel optimerer du dine tomatplanter og udbyttet derfra. I naturen er der aldrig fuld kontrol, heldigvis, det er heller ikke formålet, tanken bag dette forløb er at lade naturen råde på bedste og stærkeste vis. Der vil altid være svækkede planter eller lidt umulige vilkår, men lad os få det bedste ud af haven, når der bliver lagt så mange gode kræfter i den.

Svar: I små haver kan der også være problemer, så mon ikke du kan bruge midler til beskæring, til flytning, til tider med overvanding eller udtørring? Så kan du redde dine blomster og nyde at de kommer igen år efter år og bare udvikler sig større og stærkere. Tanken om bæredygtighed og vedligehold er også god i små haver.

Svar: Det er et godt spørgsmål, lad os lave om på det. Det er ikke en gift, så det kan godt være, at der er en stædig snegl tilbage, men en forbrugerundersøgelse viste at 16,1% sagde at det havde en mangelfuld (poor) effekt, 29% at det havde en god (good) effekt og 54,8% sagde fantastisk (excellent) effekt.

Svar: Lusene trækker sig. De er værst for svage og stressede planter, så vi styrker os ud af problemet. Fordelen ved homøopatisk tilgang er at vi behandler planten og ikke skadedyret. Vi ser skadedyret som et symptom og aldrig som noget vi skal slå ihjel for at blive fri for det. Derfor er der heller ikke nogle skadedyr eller plantesygdomme der bliver resistente efter denne metode. Vi styrker planterne til at være mindre modtagelige for at få sygdom/skadedyr.