Glyphosat nedbrydning

Glyphosat – et udbredt problem i jord og natur

Glyphosat, også kendt som RoundUp, findes i store mængder i vores landbrugsjord – og i mange haver. Både landmænd og private bruger det flittigt, selvom det har vist sig at være direkte skadeligt for mennesker, insekter og naturen som helhed.

Det er verdens mest anvendte herbicid. I Danmark bruges der årligt 1126 ton – og vi er det land i EU, der sprøjter mest. Tænk over det: 1126 ton hvert eneste år, og forbruget stiger stadig. Samtidig bliver midlet stærkere og mere giftigt end tidligere.

Hvordan virker glyphosat?

Glyphosat bruges til at bekæmpe ukrudt. Det virker ved at blokere enzymet EPSPS i grønne planter, så de ikke længere kan danne de vigtige aminosyrer tyrosin, tryptofan og phenylalanin. Disse aminosyrer er byggesten i planternes hormoner og proteiner. Uden dem stopper celledelingen, og planten dør – især i vækstzoner og rødder. Det sker typisk over 1–3 uger.

Men når ukrudtet forsvinder, forsvinder blomsterne også – og dermed fødegrundlaget for insekter. Resultatet er færre insekter, og nogle – som bier – bliver direkte truet.

Glyphosats konsekvenser for bier og mikroorganismer

Glyphosat påvirker biers nervesystem og tarmfunktion. De mister evnen til at finde hjem til bistadet, deres orienteringsevne svækkes, og de bliver dårligere til at finde nektar og kommunikere med andre bier. Når tarmfunktionen forringes, svækkes immunforsvaret – og det gør bierne ekstra sårbare over for fx varroamider. I dag er næsten alle bier verden over ramt af varroa.

Også nede i jorden sker der ændringer. Mikroorganismer lever i tæt samspil med planterne: Planterne leverer sukkerstoffer fra fotosyntesen, og mikroorganismerne omdanner næringsstoffer i jorden, så planterne kan optage dem. Når planterne dør, mister mikroorganismerne deres næringskilde – og dør også.

Derfor bliver jorden gradvist mere næringsfattig og livløs, jo mere glyphosat der bruges. Det har stået på siden begyndelsen af 1970’erne, og i dag er mange landbrugsjorde afhængige af gødning, fordi de ikke længere selv kan opretholde et sundt, levende mikroliv.

Resistente planter – naturens modangreb

Et andet resultat af det omfattende brug af glyphosat er udviklingen af resistente planter – ukrudt, som ikke længere dør af midlet. Faktisk bliver disse planter ofte større og flere. Hvorfor? Fordi de ikke længere har konkurrence om næringen – alle de andre planter er væk. De tilpasser sig, styrker deres overlevelsesevner og samarbejder mere effektivt med de mikroorganismer, der kan nedbryde glyphosat.

Med andre ord: Naturen skaber modtryk. Frøene fra de resistente planter overlever længere, og planterne forbedrer deres evne til at samarbejde med fx bakterier, der modvirker glyphosats virkning. De danner en form for fælles front mod giften – og de vinder. På verdensplan vokser problemet, selvom man udvikler stadig stærkere herbicider og kemiske blandinger.

Vejen tilbage – med naturens egne midler

En af de bakterier, som trives ved rødderne af resistente planter, er Pseudomonas. Den kan nedbryde glyphosat. Når jeg behandler jord, der tidligere har været sprøjtet, udvinder jeg Pseudomonas og fremstiller et holohomøopatisk middel baseret på den.

Men det er kun én del af blandingen. For mens Pseudomonas gør sit arbejde, ønsker jeg samtidig at stimulere de gavnlige jordbakterier generelt. Derfor indgår også plantedele og biochar i midlet, som sprøjtes ud på jorden.

Behandlingen sker over tid – men tro mig, der er håb.

Det er ikke kun glyphosat, der kan nedbrydes med holohomøopatiske midler. Jeg arbejder også med metoder til at nedbryde medicinrester, mikroplast, olie, benzin, opløsningsmidler og tungmetaller.

Naturen kan selv – vi skal bare hjælpe den lidt

Jorden har stadig evnen til at regenerere. Ved at støtte de naturlige processer, der allerede er i gang, kan vi fremskynde helingen og genskabe sund jord, sunde planter – og en levende natur.